Pas på dit kæledyrs poter i sommervarmen

Hunde og kattes poter er konstant udsatte i nærkontakten med asfalt, sand og andet underlag. Læs her, hvad du kan gøre for at undgå, at dit kæledyr får forbrændinger.

Selvom hunde og katte har ekstra hud på poterne, som beskytter deres trædepuder, så har det en begrænsning, og din firbenede ven kan stadig risikere at få forbrændinger på poterne på meget varme dage.

Mødet med det varme underlag giver ofte røde poter med væskende brandvabler, men kan også resulterer i udtørring og blødninger. Og da hunde og kattes trædepuder indeholder mange nerveender, kan sådanne skader være særdeles smertefulde.

Hvad kan du gøre for at undgå forbrænding?

Før du lufter hunden eller lukker katten ud på varme dage, så lav en lille, hurtig test af asfalten eller fliserne – det er nemt og afslører hurtigt, om underlaget er for varmt til dyrets sarte poter.

Læg din håndryg på asfalten eller fliserne og hold den så på underlaget i mere end fem sekunder.

Kan du det, kan din hund eller kat også klare at gå på asfalten.

Kan du ikke, så sørg for at finde en rute, hvor din hund kan gå på græs, eller lad din kat blive inde.

Du kan med fordel vælge at gå ture med din hund tidligt om morgenen og/eller sent om aftenen, hvor solens stråler og varme er aftaget, ligesom det også er bedst kun at lade udekatte gå på opdagelse i det fri på disse tidspunkter.

Hunde og katte har generelt en høj smertetærskel, og det sker derfor ofte, at ejere først opdager poteskaderne meget sent, når hunden eller katten begynder at slikke overdrevet eller halte. Derfor er det en god idé, at du jævnligt holder øje med dit kæledyrs poter på sommervarme dage, så du undgår alvorlige forbrændinger.

Hvis uheldet er ude, hvad så?

Er du i tvivl, om din hund eller kats poter er blevet forbrændt, så kig forsigtig på poterne og undersøg, om der er vabler, røde sår, væskende blærer, eller om de generelt virker tyndslidte. 

Hvis du har mistanke om, at skaden er sket, er det vigtigt, du får kølet dyrets poter ned i koldt vand (ikke iskoldt) og derefter opsøger en dyrlæge, der kan rådgive dig om behandling.