Pas på, din hund ikke bliver bidt af en hugorm

Hugormebid er heldigvis sjældne, men sker det alligevel, skal du handle hurtigt. Se her, hvad du skal gøre, hvis din hund er blevet bidt af en hugorm.

En hug orm der ligger i græsset.

De fleste tilfælde af hugormebid blandt hunde sker i perioden april til november. Hugormesæsonen er dog på sit højeste mellem juli og oktober, da det er her, hugormene får unger.

Hugorme er meget sky væsner og er som udgangspunkt ikke specielt aggressive. Men en nysgerrig hundesnude eller en rap pote kan være nok til at hugormen føler sig truet. Netop derfor ses de fleste hugormebid hos hunde i hovedregionen eller på forbenene.

Hugormen kendes som regel på sin grå-brune farve og det mørke zig-zag mønster ned af ryggen. Enkelte hugorme er helt sorte, og disse forveksler mange i farten med den ugiftige snog. Snogen kan dog genkendes ved, at den næsten altid har to gule nakkepletter.

Hvordan undgår jeg, at min hund bliver bidt af en hugorm?

Hugorme findes typisk i klitter og lyngområder, som f.eks. langs den jyske vestkyst og i Nordsjælland. Hvis du går tur i sådanne områder, kan du med fordel holde dig til veje og stier, hvor du lettere kan danne dig et overblik over underlaget.

Går du derimod på et mere beplantet underlag kan det være en god ide at trampe eller støje lidt ekstra, da det kan få hugormene til at flygte.

Hugorme bider kun, hvis de føler sig truede, så møder du en hugorm på din vej, er det bedste, du kan gøre, at lede dig selv og din hund stille, men langt udenom.

Heldigvis sker det ganske sjældent, at hunde bliver bidt af en hugorm. Det kan dog ske, at din firbenede ven bliver nysgerrig, får snuden for langt frem eller bare kommer galt afsted - og så er det vigtigt, at du handler hurtigt.

Hvad er symptomerne på hugormebid?

Udover to tætte bidemærker efter hugormens skarpe tænder, er de typiske symptomer på hugormebid følgende:

  • Voldsom og smertefuld hævelse omkring biddet
  • Træthed hos hunden
  • Akut halthed og smerte

Nogle hunde reagerer så kraftigt på hugormens gift, at de går i choktilstand (også kaldet shock eller anafylaktisk chok). Her vil man som regel opleve hurtig og svag puls, blålige slimhinder, kold hudtemperatur på specielt ører og poter, kramper, uro og angst.

I de allermest alvorlige tilfælde kan giften forårsage så megen skade på hundens krop og organer, at hugormebiddet kan være livstruende.

Hvad skal jeg gøre, hvis min hund er blevet bidt af en hugorm?

Hvis din hund bliver bidt af en hugorm, anbefaler Dyrefondet, at du bringer hunden til dyrlægen hurtigst muligt, og gerne inden for 30 minutter. Under transporten er det vigtigt, at du holder hunden i ro, da muskelaktivitet kan få giften til at sprede sig hurtigere.

Du bør altid kontakte din dyrlæge, hvis du har den mindste mistanke om, at din hund er blevet bidt af en hugorm.

Dækker forsikringen, hvis min hund bliver bidt af en hugorm?

Med en hundesygeforsikring fra Dyrekassen Danmark får du hjælp til at dække dyrlægeudgifterne, hvis din hund får brug for behandling som følge af et hugormebid. Forsikringen dækker 80 % af dyrlægeudgifterne, fratrukket en fast selvrisiko. Du vælger selv, hvilken selvrisiko du ønsker, når du tegner din hundesygeforsikring. Du fratrækkes kun én fast selvrisiko i en behandlingsperiode på 140 dage, uanset antallet af diagnoser og dyrlægebesøg.

Du kan læse mere om, hvad forsikringen dækker og ikke dækker i forsikringsbetingelserne – eller du kan beregne en pris til din hund her.

 

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 8.30 - 15.00


Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close