Hund Beregn eller køb ansvarsforsikring, sygeforsikring, ulykkesforsikring eller livsforsikring til din hund. - læs mere Hund Beregn eller køb en ansvarsforsikring, sygeforsikring, ulykkesforsikring m.m. til din hund. Sygeforsikringen kan tegnes på alle hunde, der er fyldt 5 uger, men endnu ikke 6 år. Er din hund fyldt 4 år, skal vi bede om en sundhedsattest fra din dyrlæge. Sygeforsikringen dækker op til 80% af dine dyrlægeudgifter, hvis din hund bliver syg eller kommer til skade. Forsikringen gælder hele livet.
Kat Beregn eller køb en sygeforsikring til din kat. - læs mere Kat Beregn eller køb en sygeforsikring til din kat. Sygeforsikringen kan tegnes på alle katte, der er fyldt 12 uger, men endnu ikke 7 år. Er din kat fyldt 5 år, skal vi bede om en sundhedsattest fra din dyrlæge. Sygeforsikringen dækker op til 80% af dine dyrlægeudgifter, hvis din kat bliver syg eller kommer til skade. Forsikringen gælder hele livet.
Tiggende hundeøjne eller en listende kattepote kan være svære at stå for. Specielt når bordet bugner af lækkert julemad, kan det friste at dele godterne med din bedste ven. Men det bør du undgå, hvis du ikke vil risikere at skulle en tur til dyrlægen.
Fed og saltholdig mad er svært for hunde og katte at fordøje, og indtagelse kan kræve dyrlægebesøg, ganske som dyrene bør holdes fra rosiner og mørk chokolade. Sidstnævnte indeholder theobromin, som er giftigt selv i små doser for hunde og katte. Desuden kan tilberedte ben splintre, og de må derfor heller ikke gives til dyrene.
Foruden ovenstående hører ris a la mande, andeskind og fed sauce heller ikke hjemme i hunde- eller kattemaver. Fed julemad giver nemlig dårlig mave, og i værste fald en omgang smertefuld bugspytkirtelbetændelse.
At besøge dyrlægen er ikke bare irriterende midt i julehyggen. Det koster også penge. Vil du være på forkant med julens risici og undgå juleulykker for din hund eller kat, så kan du læse vores råd nedenfor til en sikker jul.
Chokolade
Din hund og kat må ikke få chokolade – det er nemlig giftigt for dyrene. Specielt er mørk chokolade, med et højt kakaoindhold livsfarligt, da indholdet af giftstoffet theobromin stiger i takt med kakaoindholdet.
Symptomerne på chokoladeforgiftning er opkast, savl, svimmelhed rastløshed og øget drikkelyst og vandladning. I nogle tilfælde kan selv små indtag af chokolade være nok til en reaktion.
Rosiner
Pas på rosiner, hvis din firbenede ven kan lide frugt. Nogle kæledyr kan ikke tåle rosiner – og du ved ikke om din kan. Hvis ikke, kan rosiner medføre et akut og livstruende nyresvigt.
Symptomerne på rosinforgiftning ses allerede få timer efter indtagelse i form af diarre og opkast. Senere bliver dyret nedstemt, og får kramper og mavesmerter. Hvis dyret overlever et nyresvigt, kan den efterfølgende udvikle kroniske dårlige nyrer.
Rester fra julebordet
Dyrene skal også mærke at det er jul, men ikke ved at vi overfodrer dem med julemad. Fed julemad er hvert år årsag til mange alvorlige maveproblemer hos danske hunde og katte. Den fedtholdige mad kan give diarre, opkast eller betændelse i bugspytkirtlen.
Fugleskrog og ribben
Giv aldrig din hund eller kat varmebehandlet fugleskrog og ribben fra flæskestegen, og vær ekstra opmærksom på, at familiens dyr ikke kan komme til affaldsbeholderen og selv tage for sig. Varmebehandlede knogler er uimodståelige for hunde og katte, men de er også livsfarlige.
Ved tilberedning bliver knoglerne skrøbelige, og de kan derfor splintre under mavetarm-passagen. Splinterne giver risiko for hul på tarmen og kan dermed skabe store problemer.
Vil du gerne dele juleglæderne med dit kæledyr, så giv et lille stykke kød uden skind og ben – eller endnu bedre: en ekstra lang gåtur, en sjov aktiveringsleg eller et ekstra julenus. Det glæder både mere og længere, og det er sundt for krop og sjæl.
Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.
E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11
Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.
Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.
Beregn pris og køb forsikringHund
Kat
Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30
Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail
Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 8.30 - 15.00
Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark
Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark