Hunde skal også have løn

Hvorfor gør min hund ikke det, jeg vil have den til? Kender du den fornemmelse, så kan disse tips fra Dyrekassen Danmark måske hjælpe dig og din hund i den rigtige retning.

Hund der sidder omkring ødelagte tallerkener, toiletpapir og affald.

Mange ejere oplever stor afmagt, når de forsøger at lære deres hund nogle ting, men hunden så ikke efterfølgende gør, hvad de siger.

Hvis det sker for dig, så lad være med at blive vred på hunden. Det vil kun ødelægge jeres gode forhold, da hunden ikke forstår, hvorfor du skælder ud. Forsøg i stedet at finde ud af, hvorfor din hund ikke gør, som du siger. Når du kender årsagen, så kan du finde en løsning.

Den første ting, du bør overveje er, om din hund overhovedet har lært at udføre den ting, du gerne vil have den til.

De fleste hunde vil gerne samarbejde og træne med deres ejere. Men hvis hunden ikke forstår, hvad du vil, så er det svært at nå dertil. Har du svært ved at formidle, hvad du vil, til din hund, så kan en dygtig træner på et hundetræningshold ofte lære dig, hvordan du skal gøre.

Overvej også, hvad du siger til din hund. Nogle ejere glemmer, at hunde ikke kan forstå dansk. Når du vælger en kommando til din hund, skal den derfor være ens hver gang. Hunde lærer ikke at komme, hvis du på skift kalder "Fido", "kom", "her hen", "kom her"... Vælg i stedet ét enkelt ord, og brug det hver gang. Husk at hele familien skal være enige om, hvilke ord I bruger til hvad. Jo tydeligere I er, jo lettere kan hunden forstå jer.

En anden grundlæggende ting, som ofte er medvirkende til, at din hund ikke gør, som du gerne vil have, er, at dine godbidder simpelthen ikke er gode nok.

En tør kiks dur ikke nødvendigvis for alle hunde. Skal du konkurrere om hundens opmærksomhed med andre hunde, sjove ting at jage eller andre spændende ting at snuse til i omgivelserne, skal du derfor muligvis have fat i nogle meget bedre godbidder. Og husk, at hvis du hver gang giver din hund samme slags godbidder, kan godbidderne til sidst miste sin effekt.

Det svarer til, hvis du fik lagkage hver dag. I starten vil du gøre meget for et stykke, men med tiden er lagkage blevet noget, du let kan få - og så gider du ikke engang rejse dig for at hente et stykke.

Der er forskel på, hvad en hund skal have i løn. Er en opgave svær, så skal lønnen være tilsvarende høj. Er den let, så kan du godt give lidt mindre i løn. Men én ting er sikkert: alle hunde skal have løn, før de virkelig motiveres til at arbejde sammen med dig. På den måde ligner de os mennesker ganske godt.

Frivilligt arbejde, uden løn, er ikke udbredt i hundeverden. Her meler hver hund sin egen kage – eller sit eget pølsestykke. Og hvad, den enkelte hund vil arbejde for, er individuelt - ligesom en mæt hund ikke kan motiveres af mad på samme måde som en hund, der er lidt sulten.

Du kan naturligvis finde mange flere gode råd til at træne din hund end dem, du har fået her - men disse er nogle af de grundlæggende pointer, du bør kende til.

Husk at du på et godt træningshold kan få "en nemmere hund" via en sund grundtræning.

Når en hund lærer at samarbejde med dig, vil dette smitte til resten af hundens liv, lige som en mental og fysisk velstimuleret og veltrænet hund er lettere at bo og leve sammen med end en hund, der keder sig.

Dyrekassen Danmark anbefaler altid, at du vælger et hold, hvor positive metoder anvendes.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 8.30 - 15.00


Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close