De 5 mest almindelige sygdomme hos hunde

Selvom du passer godt på din hund, og gør hvad du kan for at give den et trygt og sundt liv, kan der stadig opstå helbredsmæssige problemer. Vi har her samlet en liste over de mest almindelige sygdomme hos hunde.

Hund der ligger på gulvet, bagved sidder en kvinde og en dyrelæge.

Dyr af samme art, race og familie kan være i besiddelse af forskellige adfærdsmønstre, og det kan variere meget, hvordan de reagerer på sygdom.

Derfor er det især ændringer i den vanlige adfærd, du skal være opmærksom på, når det gælder din hunds sundhed. Der er dog nogle gængse sygdomme og helbredstegn, der er gode at kende til. 

Hudproblemer

Hudproblemer hos hunde er en af de mest almindelige årsager til dyrlægebesøg og kan vise sig på mange forskellige måder. Typiske tegn vil dog være kløe, rødme og hævelser, betændt og skællende hud, hårtab eller forandringer i pelskvaliteten.

Der kan være flere grunde til, at en hund udvikler hudproblemer, men i langt de fleste tilfælde skyldes det allergi, parasitter eller bakterie-/svampeinfektion.

Huden er kroppens største organ og afspejler hurtigt, hvordan det generelle helbred har det. Din hund bør som udgangspunkt have skinnede, glat pels uden særlige uregelmæssigheder - og hvis du opdager den mindste ændring, bør du straks kontakte din dyrlæge.

Urinvejsproblemer

Urinvejsproblemer ses ofte hos hunde, men mange ejere opdager det desværre sent. Det skyldes, at den ufrivillige vandladning, der ofte følger med, i første omgang forveksles med adfærdsvanskeligheder og uopdragenhed - særligt hos hvalpe.

Hundens urinveje består af nyrerne, urinlederne, blæren og urinrøret, og som regel skylde problemet en infektion i ét eller flere af disse områder. Derudover kan der opstå problemer som eksempelvis blæresten, urinkrystaller, nedsat nyrefunktion, pyometra (hos hunhunde) eller forstørret prostata (hos hanhunde).

De mest almindelige symptomer ved urinvejsproblemer er nedsat appetit, øget drikkelyst, hyppig og ukontrolleret vandladning, blodig/uklar/mørk urin, sløvhed samt kramper, smerter og ømhed i den nederste del af maveregionen.

Øreproblemer

Øreproblemer kan give voldsom kløe og kan være meget smertefuldt for hunden. Ofte er det snavs, støv eller andre fremmedlegemere som græsagn og kornaks, der finder vej til øregangen og volder problemer.

Har din hund irritation i ørerne, er det ikke usandsynligt, at den vil ryste på hovedet og holde det på skrå, kradse sig i ørene eller have svært ved at blinke i den side, hvor det ramte øre sidder.

Du bør især være opmærksom på misfarvet ørevoks og dårlig lugt, da det kan være tegn på infektion. Et sundt øre er som udgangspunkt rent, kun let fedtet, og uden en masse synlig ørevoks eller snavs.

Øjenproblemer

Langt de fleste af de øjensygdomme, vi kender fra mennesker, kan også forekomme hos hunde. Det er derfor ikke unormalt, at en hund rammes af eksempelvis grå og grøn stær, nethindeopløsning, hornhindesår eller inflammationer.

De mest almindelig tegn på øjenproblemer er rødme og pus i øjet, sammenknebne øjne, store pupiller, lysfølsomhed og uklare hornhinder.

Øjnene er som udgangspunkt meget følsomme, og derfor kan det være svært at skelne mellem almindelig følsomhed/irritation og et reelt problem. Men øjensygdomme kan hurtigt blive alvorlige, og derfor er det vigtigt, at du er opmærksom og reagerer ved selv det mindste tegn.

Mave-/tarmproblemer

Mave-tarmproblemer er en bred betegnelse for tilstande, der påvirker hundens fordøjelsessystem og bevirker, at det ikke fungerer optimalt.

Problemet kan skyldes flere ting, bl.a. forgiftning - dvs. at din hund har spist noget, den ikke kunne tåle. Derudover kan virus og bakterier, fremmedlegemer, hormonelle sygdomme samt sygdomme i bugspytkirtel eller immunsystem alle være virkende årsager hertil.

Symptomerne på mave-/tarmproblemer vil oftest være kvalme, diarre, blodig afføring, opkast, mavesmerter, manglende appetit og vægttab hos hunden. Har hunden haft opkast og/eller diarré i mere end tre uger, betegner man tilstanden som kronisk, men det betyder dog ikke, at det ikke kan kureres.

Hav styr på din hunds normaltilstand og reager, når du ser ændringer

Når det kommer til din hunds helbred, er det vigtigste som bekendt, at du holder øje med ændringer i hundens generelle tilstand og adfærd. Det gør det nemmere hurtigt at opfange tegn på sygdom – og dermed vide, hvornår der er brug for et dyrlægebesøg.

I den forbindelse opfordrer vi til, at du laver en sundhedstjekliste, som du regelmæssigt gennemgår. Du kan læse mere om sundhedstjeklisten her.

Har du den mindste mistanke om, at noget er galt med din hund, bør du dog altid kontakte din dyrlæge.

Skab tryghed med en hundeforsikring

Selvom du ikke kan forudsige, hvornår din firbenede ven bliver syg eller kommer til skade – og om det overhovedet vil ske – kan du beskytte dig mod dyre dyrlægeregninger.

En sygeforsikring giver dig friheden til at gøre det bedste for din hund uden at stresse over omkostningerne. Læs mere om vores hundesygeforsikring her.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
Fredag 8.30 - 15.00


Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close