5 ting du skal huske, når du rejser med hund til Sverige

19-08-2021

Går turen til Sverige, er der en række regler, som skal opfyldes, så din hund ikke bringer smitte med sig mellem landene. Læs her, hvilke regler, du skal følge, når du tager din hund med over grænsen på ferie.

5 ting du skal huske, når du rejser med hund til Sverige

Tag din hund med på ferie til Sverige

Går turen til Sverige med din hund – eller bare igennem Sverige som transit – så er der en række regler, som skal opfyldes. Først og fremmest skal hunden ledsage sin ejer, så I skal altså rejse sammen. Desuden skal din firbenede rejseledsager have et gyldigt EU-pas til selskabsdyr. Hunden skal også være ID-mærket med microchip eller med en tatovering, der er let at læse, og som din hund har fået inden den 3. juli 2011. Disse ting får du hos din dyrlæge, der også sørger for at hunden er opdateret med alle vaccinationer før afrejsen. 

Husk rabiesvaccinen 21 dage før afrejse

Planlægger du en rejse til Sverige med din hund, skal de have en rabiesvaccination. Vaccinationen skal ske mindst 21 dage før afrejse og kan indgives efter din hund er fyldt 12 uger. Du skal desuden være opmærksom på, at datoen for vaccinationen skal ligge samtidig eller efter den dag, du får din hund ID-mærket eller aflæst for ID-mærkning. 

Endelig skal du give toldvæsenet i Sverige besked om, at du rejser med din hund til Sverige på ferie eller som transit for eksempel over Sverige til Bornholm. Det kan du gøre her.

Aggressive hunde

Mens Danmark har et forbud mod visse hunderacer, så gælder det ikke i Sverige. Du skal dog vide, at det er forbudt at tage hunde med til Sverige, som regnes for overdrevne kamplystne, let bliver aggressive og bider mennesker og andre hunde, og som regnes for svære at stoppe i et eventuelt angreb. Har du en hund med adfærdsproblemer af denne type, bør du derfor kontakte myndighederne og spørge, hvor det stiller dig og din hund. Det samme bør du gøre, hvis du har en hund af en race, som du er i tvivl om, du kan få lov at tage med til landet.

Selvom din hund måtte blive godkendt til at rejse, er det stadig en god ide at helgardere dig - hvis ulykken skulle være ude. For selv artige hunde laver ulykker. Vil du undgå at din hund gør skade på andre dyr, mennesker eller ting, så dækker vores hundeansvarsforsikring netop dette. Dyrekassen Danmarks hundeansvarsforsikring dækker nemlig i hele Europa.

Kontakt myndighederne

Når du rejser på ferie i Sverige, må du højest medbringe fem hunde. Der er også særlige krav om transport af hunde. Hvis hunden ikke sidder i bur, skal den være fastspændt med sele – i tilfælde af en hård opbremsning. Hvis din hund sidder i bur, er der en række krav til burets størrelse. Størrelsen bestemmes ud fra hundens mål:

  • Burets længde skal svare til hundens længde fra snude til sædeknogler i stående stilling gange 1,10
  • Burets bredde skal svare til hundens bryst bredde gange 2,5. Hunden skal kunne ligge ned og vende sig uhindret
  • Burets højde skal svare til højden over hundens isse i den stilling, hvor den er højst
  • Taget af buret må højst være 5 % kortere end burets længde
  • Ved mere end en hund i buret, skal bredden for hver hund øges med brystbredden af den største hund

Din dyrlæge kan naturligvis fortælle dig om reglerne i detaljer, men det er også altid en god idé at kontakte Fødevarestyrelsen i Danmark eller det svenske Jordbruksverket før afrejse, så du er sikker på, at du kan få din hund med ind i Sverige på ferie.

De svenske myndigheder har også videoer og guides på deres side, hvor du kan finde de præcise regler for dig og din hund. Du finder de svenske fødevaremyndigheder her.

5 ting du skal huske, når du rejser med din hund til Sverige:

  • EU-pas for selskabsdyr
  • ID-mærkning
  • Rabies-vaccination mindst 21 dage før afrejse
  • Giv toldvæsenet i Sverige besked
  • Tjek at dine dyreforsikringer gælder i Sverige. Dyrekassen Danmarks forsikringer gælder i Europa i op til 1 års varighed. 

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte os.

E-mail: Send e-mail
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 138,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 102,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Kundeservice: Send e-mail
Anmeld skade: Send e-mail

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close