Hvor skal din hvalp sove?

11-10-2019

Når du kommer hjem med din nye hvalp, så er alt nyt for hvalpen. Den har lige forladt sin mor, sine søskende og alt, som den kender, og det kan gøre selv den mest selvsikre hvalp en smule usikker kortvarigt. Det er derfor vigtigt, at der er ro i hjemmet omkring hvalpen. Undlad at invitere en masse gæster de første dage. Giv hvalpen tid til at falde til ro sammen med jer i familien først.

Hvor skal din hvalp sove?

En velsocialiseret hvalp falder hurtigt til, men i starten bør du lade hvalpen være i nærheden af dig, både dag og nat. Vent med at forlade hvalpen, og lad den også sove ved siden af din seng. En gang troede man, at hunde blev uopdragne og dominerende af at få lov at sove i sengen. Dette er ikke tilfældet. Overvej dog hundens størrelse som voksen. At dele seng med en lille hvalp er hyggeligt, men vokser den sig til en stor hunderace, så kan det senere være svært at lære hunden ikke at sove i sengen. Tag derfor et valg fra start.

Vil du ikke have hunden i din seng, så er det nu, du skal lære hunden dette. Stil hvalpens kurv tæt ved din seng, så du kan ligge med en hånd hos hvalpen de første nætter. Dette gør hvalpen tryg, og du vågner også nemmere, hvis den skal ud og tisse om natten, hvilket du skal forvente af en hvalp, der jo har en lille blære sammenlignet med en voksen hund. Undlad at gøre en masse ud af det, når du går ud med hvalpen om natten. Stå op, gå ud kort, sig ikke en masse, men vent roligt med hvalpen uden for i snor, indtil den har tisset. Gå herefter ind igen og sov videre. Hvis du gør for meget ud af situationen, så kan nogle hvalpe få den idé, at det er hyggeligt at stå op om natten sammen med dig, og det er jo ikke det, som du ønsker på sigt.

Du kan også starte med at sove på en madras ved siden af hvalpen, og så gradvis over et par dage rykke op i sengen, mens hvalpen bliver i dens kurv. Stille og roligt flytter du kurven væk fra sengen over de kommende dage, indtil den står, hvor du gerne vil have hvalpen til at sove fremover. På denne måde undgår du at stresse din nye hvalp.

Læs vores brochurer

Har du spørgsmål til indholdet eller mangler du noget materiale, er du altid velkommen til at kontakte Dyrekassen Danmark på:

post@dyrekassen.dk
Telefon: 63 57 11 11

Med en sygeforsikring kan du være med til at skabe sikkerhed og tryghed for din bedste ven

Pris fra kun 97,-* på ansvar- og sygeforsikring til hund.

Pris fra kun 77,-* på sygeforsikring til kat.

Beregn pris og køb forsikring

Hund

Kat

*Priserne er pr. måned og inkl. hvalpe/killingerabat.

Samarbejdspartnere

Dyrekassen Danmark

Statene 12
5970 Ærøskøbing
CVR nr.: 17 39 46 30

Telefon: 63 57 11 11
Telefax: 62 52 28 26
E-mail: post@dyrekassen.dk

Kontorets åbningstider:
Mandag - torsdag 8.30 - 16.00
- skadeafd. har åbent til 17.00
Fredag 8.30 - 15.00

Tak for din tilmelding

Du vil modtage vores nyhedsbrev, når vi har noget på hjertet – dog maksimalt fire gange om året. Gennem nyhedsbrevet holder vi dig informeret om nye tiltag samt relevante nyheder om hund og kat. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close
Tak for jeres historie

Vi glæder os over du vil dele jeres historie med andre dyreejere, og håber at vi har været med til at gøre en forskel for dig og din bedste ven. De bedste hilsner fra Dyrekassen Danmark

icon-close